fbpx

MINDFULSOLUTIONS

Praktiserende læge sender patienter til mindfulness forløb

Artikel fra Aarhus Stiftstidende, den 2. december 2014

Artikel fra Aarhus Stiftstidende, 2. december 2014

Mindfullness skaber klarhed

Fokusering.
Århusianske MindfulSolutions har succes med Mindfullness forløb, som kan forebygge stress

Af Flemming Krogh 

AUTOPILOT: De fleste erhvervsaktive kender følelsen af en travl hverdag: Arbejdet foregår i et højt tempo, og kombineret med mange gøremål i det daglige med familie og et hjem, der skal passes, kan det udløse stress.

Der kan være mange måder at undgå stress på. Århusianske Liselotte Ellegaard, fra Mindfulsolutions, hjælper folk som føler sig pressede, og som kan være på vej med en stressdiagnose.

”Jeg arbejder med det mentale fokus Når vi har mange bolde i luften i en travl hverdag, kan det være afgørende at kunne skabe klarhed i hjernen. Derfor laver jeg øvelser med folk, så man bliver bedre til at fokusere på de enkelte opgaver” forklarer Liselotte Ellegaard.

Gennem et mindfulness forløb træner hun deltagerne i at kunne koble af. Indimellem.

”Vi kan ikke køre i højt gear konstant. Indimellem må man koble af og 'tømme hjernen'. Det er udmærket at arbejde i et højt gear og få adrenalinen til at pumpe rundt i hjernen. Men man må ned i tempo indimellem. Det kan være svært,” mener Liselotte Ellegaard.

Her kan meditative øvelser hjælpe.

”Meditation handler ikke udelukkende om at trække sig tilbage og søge ind i sit eget rum. Det handler om at blive god til at fokusere. Det kan man træne sig op til” mener Liselotte Ellegaard.

Udover at træne fokuseringsøvelser coacher Liselotte Ellegaard også medarbejdere. Individuelt

”Det handler om at få glade og tilfredse medarbejdere. Det kan jeg bidrage til. De, som er noget pressede - i 'det gule felt', som jeg kalder det - kan have gavn af individuelle samtaler. Så de ikke ender i  ’det røde felt’ og går ned med stress. Når man føler, man konstant halter bagefter; må man øve sig i at stoppe op ind imellem.”

En af fordelene ved at øve sig i at fokusere og blive bedre til at skabe klarhed over sin hverdag er, at det også gavner ens arbejdsplads.

”Medarbejdere bliver mere produktive og effektive, hvis de kan fokusere på de enkelte opgaver.”

Christian Wetterstein Pedersen, en privatpraktiserende læge fra Odder, har erfaringer med at bruge Liselotte Ellegaards metoder. Han sender jævnligt patienter til mindfulnessforløb.

Sammen med kolleger fra Lægerne Randlevvej i Odder deltog han på et dagskursus i mindfulness hos MindfulSolutions. Det gjorde så stort indtryk, at han nu selv bruger nogle af øvelserne i sin dagligdag. Desuden sender han patienter til mindfulness coachingforløb ved MindfulSolutions.

”Kurset startede med en teoretisk og videnskabelig gennemgang af mindfulness. Derefter gennemgik Liselotte Ellegaard fra MindfulSolutions årsager og virkning, og vi fik en række øvelser, der blev mere og mere avancerede, som dagen skred frem. Øvelser, som jeg ofte bruger i min dagligdag i dag. Stress er et voldsomt stigende problem i vores samfund, og jeg har ofte patienter i min praksis, der i forskellig grad lider af stress. Det kan være søvnløshed, manglende evne til at prioritere. Det er ofte en stor belastning for den enkelte og kan være en lige så stor belastning for familien og arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at få stoppet symptomerne, inden de ender med en sygemelding eller endnu værre en fyring.” siger Odderlægen, der oplever, at mindfulness kan være en effektiv metode mod stress i et tidligt forløb.

”Jeg har en række behandlingsmuligheder at tilbyde mine patienter, afhængig af hvor stor stressbelastningen er: En stor gruppe af de stressramte er ikke så syge, at de behøver psykiatrisk eller psykologisk behandling. Her kommer mindfulnessforløb hos Liselotte Ellegaard ind i billedet. Mindfulness er en virkningsfuld metode til behandling af stres og Liselottes programmer virker meget effektive. Jeg har sendt flere af mine patienter til hende. En af dem var meget tæt på en sygemelding. Han startede i et 8-ugers forløb, som resulterede i, at han kunne fortsætte med at arbejde, at han fik styr på sit liv igen, og at han fik livsglæden tilbage. Det er en stor tilfredsstillelse for mig”.

Fakta

MindfulSolutions

MindfulSolutions blev etableret af Liselotte Ellegaard i 2010. MindfulSolutions arbejder med skræddersyede firmaforløb, kurser og foredrag i mindfulness over hele Danmark samt med 8 ugers en til en mindfulness coachingforløb både i Danmark, Tyskland, Spanien, Italien, USA m.fl.

Liselotte Ellegaard har mange års træning i mindfulness og har på sit studie på Aarhus Universitet foretaget akademiske undersøgelser af betydningen af mindfulness lor medarbejder og lederudvikling. Hun er uddannet stresscoach. psykoterapeut og lærer og har taget et utal af kortere uddannelsesforløb i Danmark. Hun er uddannet international coach i USA, hvori mindfulness er et centralt værktøj.